Spaghetti bolognese – En italiensk hverdagsfavorit

af William
Spaghetti bolognese

Spaghetti bolognese – eller pasta med kødsovs om man vil – er en klassisk italiensk pastaret. Og ikke mindst en klassiker i mange danske hjem.

Bolognese – eller ‘bolo’, som de unge kalder det – er en ret, der følger de fleste af os gennem hele livet. Når du præcis er flyttet hjemmefra, er det en ret, mange unge, studerende, singler tyr til, da det er nemt, relativt billigt og super lækkert. Og så er den perfekt at lave i større portioner, så der er til frokosten og/eller aftensmaden dagen efter.

Du kan lave den på 30 minutter, hvis du har travlt, men gør sig bedst som simreret i 2-3 timer.

Retten er også god til børnefamilier, da du nemt kan få en del grøntsager inkorporeret, uden de bemærker det. Eksempelvis noget så sundt som bladselleri, som ellers ikke er blandt børnenes favoritter.

Herunder får du vores bedste opskrift på en spaghetti bolognese.

Spaghetti bolognese

Spaghetti bolognese

Print
Serveringer: 4 Forberedelsestid: Tilberedningstid:
Næringsindhold: 200 kalorier 20 grams fedt
Bedømmelse: 4.6/5
( 10 bedømmelser )

Ingredienser

  • 4-500 gram hakket oksekød
  • 2 løg
  • 3-4 fed hvidløg
  • 100 gram bacontern
  • 2 store gulerødder
  • 3 stilke bladselleri
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. tørret timian
  • Evt. 0,5 tsk. tørret rosmarin
  • 1 tsk. paprika
  • 0,5 tsk. chiliflager
  • Frisk eller tørret basilikum
  • 1 dl hvid- eller rødvin
  • 2 dåser hakkede eller flåede tomater (har du et par friske tomater liggende, kan du også skære dem ud og smide med).
  • 2 spsk. olivenolie
  • 500 gram spaghetti
  • 2 spsk. tomatpuré
  • 2 liter okse- og eller grøntsagsbouillon (jeg bruger halv/halv)
  • 100 gram friskrevet parmesan
  • Salt
  • Friskkværnet sort peber

Sådan gør du

  1. Steg dine bacontern af til de er lækre og sprøde i en stor gryde.
  2. Mens din bacon steger, kan du begynde at snitte løg og hvidløg relativt fint. Derefter hakker du dine gulerødder og bladselleri i mundrette stykker. Ikke helt tynde skiver, men heller ikke for tykke - gå efter en tykkelse på cirka 1 cm på gulerødderne og 0,5 cm i for bladsellerien.
  3. Når din bacon er stegt færdig, kan du lægge dem til side på en tallerken på et stykke køkkenrulle, så fedtet kan dryppe af.
  4. Fjern baconfedtet fra din gryde, og steg derefter løg, hvidløg, gulerødder og bladselleri af ved mellemhøj varme i et par minutter.
  5. Når dine grøntsager er stegt af, tilføjer du tomatpuré i gryden og lader det stege med i 2 minutter.
  6. Så hælder du hvid- eller rødvin ned til dine grøntsager og tomatpuré, og steger videre til dampen fra gryden ikke længere dufter af alkohol.
  7. Derefter kommer du hakket oksekød, dåsetomaterne, krydderierne (oregano, timian, rosmarin, paprika, chiliflager, sort peber, basilikum), dine bacontern og bullion i gryden.
  8. Rør godt rundt, smid låget på og lad det stå og simre, så det stadig bobler en lille smule i minimum 30 minutter - gerne 2-3 timer, hvis du har tid og mulighed for det. Jo længere du giver det, desto mere smag og dybde får du i retten. Sørg for at røre i det hver halve time.
  9. 10-15 minutter før din bolognese er færdig, koger du din pasta, som det står på pakken.
  10. Imens pastaen koger, river du din parmesanost, og smager din bolognese til med salt og sort peber.
  11. Når din pasta er færdig, og du skal til anretningen, putter du først pasta i bunden af en dyb tallerken, derefter kødsovs, så friskrevet parmsanost og til sidst; eventuelt pynter retten af med et par friske blade basilikum.

Andre læste også