Margarita – Sur, sød og salt

af William
Margarita

Ordet margarita vækker mange forskellige associationer hos folk. Nogen tænker på den simple pizza med bare mozzarella, tomat og basilikum som topping, mens andre straks mindes om den iørefaldende sang og tilhørende dans.

Men margarita – ikke at forveksle med hverken Pizza Margherita eller 90’er-hittet Macarena – er en lækker, læskende drink.

Du har næppe helt kunne undgå at støde på den i nattelivet eller til andre festlige arrangementer. Det er nemlig en af cocktailverdenens absolutte klassikere, og en drink, som man nærmest ikke kan gå galt i byen med.

Den er sød, sur og salt – en perfekt afbalanceret drink, som du nemt selv kan lave. Det eneste, det kræver, er nedenstående ingredienser og en shaker.

Herunder kan du læse vores bedste opskrift på den perfekte margarita drink.

Margarita

Margarita

Print
Serveringer: 1 Forberedelsestid: Tilberedningstid:
Næringsindhold: 200 kalorier 20 grams fedt
Bedømmelse: 4.7/5
( 37 bedømmelser )

Ingredienser

  • 4 cl tequila
  • 2 cl cointreau
  • 1 cl sukkersirup - du kan enten lave din egen sirup, eller eksempelvis købe rose sugar cane i det lokale supermarked.
  • 1,5 cl limesaft - det er vigtigt, du vælger økologisk lime, da vi også skal bruge skallen.
  • Salt

Sådan gør du

  1. Det er vigtigt, at glasset, du serverer drinken i, er lettere afkølet, inden du begynder.
  2. Tag dit glas og gnub halvdelen af kanten, hvor man drikker med kødet fra en lime.
  3. Påfør derefter salt på det område, du har gnubbet med limekødet.
  4. Bland tequila, cointreau, sirup og limesaft i en shaker med nogle isterninger.
  5. Shake i cirka 10-15 sekunder.
  6. Hæld op i glasset (uden isterningerne) og pynt eventuelt med en lille limeskal i kanten af glasset.
  7. Sådan. Servér drinken med det samme og nyd den, mens den er kold.

Andre læste også