Espresso Martini – Kaffeelskerens favoritdrink

af William
Espresso martini

Med en espresso martini får du virkelig det bedste af to verdenener. Ikke nok med at du får en fantastisk lækker cocktail, du får også den dejlige smag af kaffe – og en god undskyldning for at drikke det brune guld langt ud på aftenen og nattetimerne.

Der er ikke noget at sige til, at espresso martinien er gået hen og blevet rigtig populær, hvorfor den oftest kan findes på menukortet på restauranter og cocktailbarer. Men du behøver ikke at være professionel bartender for at shake en god espresso martini sammen derhjemme.

Selv om du måske ikke er den helt store kaffeelsker, skal du ikke nødvendigvis afskrive denne smukke, mørke drink som en mulighed, næste gang du skal bestille en drink på en bar eller servere cocktails til et middagsselskab. Det bemærkelsesværdige ved espresso martinien er nemlig, at der er mange, som ikke normalt er de store kaffedrikkere, der også nyder denne skønne cocktail fra tid til anden. Bliver den lavet rigtigt, vil kaffen nemlig have en underspillet rolle, hvorimod den skarpe smag fra vodkaen, den afrundende smag fra kahlúaen, og det æstetiske ydre vil gå op i en højere enhed, når den serveres iskold.

Den første espresso martini blev eftersigende opfundet af bartenderen Dick Bradsell på en bar i London tilbage i 1983, hvor drinken blev rystet sammen efter efter en forespørgsel fra en britisk topmodel, som angiveligt spurgte Bradsell: “Kan du lave noget der vil vække mig og så f**ke mig op?”.

Om dette virkelig hændte, eller om historien bare er en moderne myte, vides ikke helt. Hvad der dog er helt sikkert er, at du sjældent vil føle, at du har valgt forkert, når du får serveret en iskold og frisk espresso martini.

Med de ord får du her vores bedste opskrift på den lækre espresso martini. Skål!

Espresso martini

Espresso Martini

Print
Serveringer: 1 Forberedelsestid: Tilberedningstid:
Næringsindhold: 200 kalorier 20 grams fedt
Bedømmelse: 5.0/5
( 22 bedømmelser )

Ingredienser

  • Isterninger
  • 4 cl vodka
  • 4 cl kahlúa
  • 4 cl kold espresso
  • 3 hele kaffebønner til pynt

Sådan gør du

  1. Hæld alle ingredienserne i en shaker med is og ryst i cirka 10 sekunder.
  2. Si indholdet fra shakeren over et afkølet cocktailglas - hvis du har, så brug et klassisk martini-glas.
  3. Pynt eventuelt med 3 kaffebønner, som du forsigtigt placerer på toppen af skummet og server med det samme.

Andre læste også